top of page
thumbnail_IMG_2921.jpg

Efterår i Sønderborg - et par dage væk

Nogle gange behøver der ikke være en særlig anledning til at tage afsted.

Pak en lille taske, tag til Sønderborg og brug et par dage på gåture ved vandet, byen lige uden for døren og tid til det, der ellers så let bliver skubbet til senere.
​
På Hotel Arnkilhus bor du midt i Sønderborg på et lille, personligt boutiquehotel med 12 værelser.
 
Her er bløde sofaer, hyggelige stuer, kaffe på kanden - og god plads til bare at være.

Måske er to dage nok

Nok til at komme lidt væk hjemmefra. Til at gå en tur uden et bestemt mål, mærke vinden fra Alssund og sætte sig et sted, fordi kaffen ser god ud.

​

Vandet, havnefronten, de gamle gader, Sønderborg Slot, caféer, butikker og kulturliv ligger tæt samlet - og fra Arnkilhus kan du gå til det meste.

​

Og når kinderne er blevet kolde, er der lunt og godt indenfor igen.

gyldensteen-beach-fyn-denmark-4_©Mitch Wiesinger-large.jpg

Ud i efteråret

Gå langs Alssund, omkring Sønderborg Slot eller find en af de mange smukke gåture på Als.

Byen lige om hjørnet

Havnefronten, de gamle gader, caféer og butikker - det hele ligger lige uden for døren.

autumn-leaves-girl-s-hands.jpg

Byen lige om hjørnet

Havnefronten, de gamle gader, caféer og butikker - det hele ligger lige uden for døren.

DSC01167_edited_edited.jpg

Foto: Flemming Grøn

Kultur om aftenen

Koncert, teater eller noget helt tredje? Fra os er der ikke langt til Koncertsalen Alsion, Sønderborg Teater og Sønderborghus.
 

Koncertsalen Alsion
Sønderborg Teater
Sønderborghus

Stue1_edited_edited_edited_edited.jpg

Bare hænge ud

Find din yndlingsplads og nyd, at der ikke er noget bestemt, du skal nå.

Arnkilhus er et lille hotel, og det kan mærkes

Vi har kun 12 værelser og har indrettet hotellet med hyggelige stuer og små kroge, hvor du gerne må slå dig ned. Med en bog, et spil eller strikketøjet - eller bare for at sidde lidt.

​

Farver, tapeter, bløde møbler og små skæve detaljer er valgt, fordi vi gerne vil skabe et hotel, der føles varmt og personligt frem for stort og ensartet.

​

Kaffe og te er gratis under hele opholdet, og fra om eftermiddagen stiller vi lidt sødt frem.

​

Vi har ikke spa, pool eller en masse faciliteter. Til gengæld håber vi, at Arnkilhus er et sted, hvor du får lyst til at være.

bottom of page