top of page
IMG_2633_edited_edited.jpg

Et lille hotel med mennesker bag

På Hotel Arnkilhus er vi ikke så mange - hverken værelser eller mennesker. Og det er faktisk noget af det, vi holder allermest af ved stedet.

​Med kun 12 værelser har vi mulighed for at drive hotel på den måde, vi selv bedst kan lide: personligt, uformelt og med tid til vores gæster. Her er ingen stor reception eller mange skiftende ansigter. I hverdagen vil du oftest møde Anne Mette, Yvonne eller Linda - vores lille faste hold, som tilsammen får dagene på Arnkilhus til at hænge sammen.

​

Mange af vores gæster kommer igen og igen. Nogle bor her i forbindelse med arbejde, andre når turen går til Sønderborg, sygehuset, en koncert, en familiefest eller bare et par dage væk hjemmefra. Det betyder, at vi ofte genkender både ansigter og navne - og det holder vi meget af.​

​

Et gammelt byhotel fik nyt liv

Arnkilhus har ligget på Arnkilgade i mange år, men i 2024 begyndte et helt nyt kapitel.

Hotellet blev gennemrenoveret fra ende til anden, og i maj 2025 slog vi dørene op til det nye Hotel Arnkilhus. Siden er hotellet vokset til 12 individuelt indrettede værelser - men ønsket har hele tiden været det samme: at bevare følelsen af et lille og hyggeligt sted.

​

Vi holder af farver, tapeter, skæve detaljer og værelser, der ikke behøver ligne hinanden. Men endnu vigtigere er stemningen. Arnkilhus skal være et sted, hvor det er rart at komme ind ad døren, smide tasken og føle sig hjemme for en stund.

​

Derfor har vi også indrettet hotellet med fælles opholdsrum, terrasser og steder, hvor du kan slå dig ned. Kaffe og te står klar, og der er som regel også lidt sødt til kaffen.

​

I 2026 blev Hotel Arnkilhus udvalgt til MICHELIN Guide Hotel Selection - en anerkendelse, vi er både stolte af og glade for på vores lille hotel.

MICHELIN_Selected_Rectangle_White.png
Hotel_Arnkilhus_7.png
Nøgler_edited_edited.jpg
Lounge.png

Personligt - uden at stå på tæerne af dig

Vi kan godt lide at være omkring vores gæster, men vi ved også, at god service ikke altid betyder mere service.

Nogle har lyst til en snak over morgenkaffen eller et godt råd til aftensmaden. Andre vil helst passe sig selv. Begge dele skal der være plads til.

​

For os ligger det personlige ofte i de små ting: at huske en gæst fra sidst, hjælpe når planerne ændrer sig, lægge mærke til hvad der er brug for - eller bare sørge for, at kaffe, seng og ro venter efter en lang dag.​

IMG_9152_edited_edited_edited_edited.jpg

Velkommen indenfor

Vi håber selvfølgelig, at du synes, Arnkilhus er hyggeligt. At sengen er god, morgenmaden smager, og at du finder alt det, du har brug for.

​

Men når du rejser igen, håber vi mest af alt, at du har haft følelsen af at være oprigtigt velkommen og har følt dig hjemme.​ Det er egentlig dét, vi allerhelst vil være kendt for.
 

De varmeste hilsner

Anne Mette, Yvonne, Linda og resten af holdet på Hotel Arnkilhus

Arnkilhus har en søster

Det hyggelige byhotel og det hyggelige gårdhotel.

Arnkilhus er vores lille byhotel tæt på Sønderborgs byliv, havnefront og kulturliv.

 

Als Kloster er det hyggelige gårdhotel omgivet af marker og landlig ro.

​

De to steder drives af samme familie og har hver deres historie, stemning og mennesker i hverdagen, men bag kulisserne hænger de tæt sammen. Vi hjælper hinanden på tværs og går begge steder op i alle de små detaljer, der er med til at gøre vores gæsters ophold til en rigtig god oplevelse.

​

Hvis du kan lide værtskabet og menneskerne bag det ene sted, tror vi faktisk også, at du vil føle dig hjemme på det andet.

Byhotellet Hotel Arnkilhus og gårdhotellet Als Kloster drives af samme familie

Logo for Hotel Arnkilhus - det hyggelige byhotel
Ind- og udtjekning

Tjek ind:
Alle dage fra kl. 15

Tjek ud:
Hverdage indtil kl. 10
Weekender/helligdage indtil kl. 11
  • White Facebook Icon
Reception

Telefonen er åben hver dag fra 8-17
Telefon (+45) 74 42 23 36

reception@arnkilhus.dk
Se vores seneste kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen
bottom of page